Om Galebevægelsen:
Galebevægelsen blev startet i 1979 af nuværende og tidligere patienter, pårørende og behandlere. Den har udviklet sig til en græsrodsbevægelse blandt folk, der personligt har oplevet galskaben og/eller de psykiatriske institutioner, og er "gale" over den måde, vi behandles på af psykiatrien og samfundet.
Galebevægelsen består af lokale basis- og arbejdsgrupper. Hvert år afholdes er landsmøde, som er den besluttede forsamling i bevægelsen. Hvert år afholdes en sommerlejr, hvor gale samles til fælles diskussioner og udadrettede aktiviteter.
Vi arbejder på baggrund af 5 punkter som et samlet udgangspunkt for hele Galebevægelsen:
1. Vi har et kritisk forhold til den etablerede psykiatri og vi kritiserer livet på de psykiatriske afdelinger:
- Hvordan man som psykiatrisk patient bliver umyndiggjort og usynliggjort.
- Hvordan man som ansat i en psykiatrisk institution er nødt til at give en utilstrækkelig eller forkert behandling.
- Hvordan psykiatrien i mange tilfælde ikke tilbyder menneskelig kontakt og problemorienteret behandling.
- Hvordan psykiatrien stadig hviler på en omfattende direkte og indirekte anvendelse af tvang.
- Hvordan nedskæringer og krav om økonomisk effektivitet udhuler mulighederne for at skabe en menneskeværdig psykiatri.
- Hvordan flere og flere overlades til elendighed og ensomhed uden værdige tilbud om hjælp.
- Hvordan psykiatrien har fået tildelt og varetager den rolle at sætte mennesker i bås.
2. Vi kræver forbud mod tvangsbehandling, der kan ændre hjernen varigt.
Psykiatriens mest brugte midler: Hjernemedicin (dvs. neuroleptika, antidepressiva og lithium) og el-chok er i sig selv skadevoldende med meget ubehagelige (bi)virkninger på kort sigt, og på længere sigt: stor risiko for hjerneskader, invalidering eller død. Galebevægelsen finder derfor et forbud mod al tvangs-mæssig brug af disse midler tvingende nødvendigt. Kun indenfor psykiatrien er det i dag lovligt at udsætte mennesker for uoprettelige skader mod deres vilje.
Også uden direkte tvang udsættes tusindvis af psykiatriske patienter for et voldsomt pres til at indtage hjernemedicin eller modtage el-chok. Presset består i, at medicinsk behandling ofte er det eneste "behandlingstilbud" der gives. I groveretilfælde kan patienten presses ved at blive truet med afvisning fra afdelingen, såfremt han/hun ikke accepterer den medicinske behandling.
[ til top ]3. Vi kræver lovsikret ret til medicinfri hjælp
Udenfor det psykiatriske system findes der alternativer til den medicinske behandling, men disse tilbud er dyre. Det er også svært at overskue, hvilke tilbud, der er relevante, og hvilke der er fup og svindel. Derfor kræver vi, at der indenfor de psykiatriske hospitaler og afdelinger, samt i distriktspsykiatrien tilbydes en bred vifte af ikke-medicinske behandlingstilbud.
På kort sigt vil retten til medicinfri hjælp gøre det muligt for os at søge behandling uden frygt for at blive uopretteligt skadet.
På længere sigt vil denne ret fremtvinge nye veje i behandlingen og give de behandlere, der duer, bedre vilkår.
Ved behandling med medicin eller el-chok skal der informeres sagligt om alle kendte skade- og bivirkninger.
Psykiatrien skal respektere enhver frygt for behandlingsmetodernes farlighed og yde støtte og vejledning til aftrapning af medicinbrug, når patienten ønsker det.
4. Vi ønsker at afprivatisere psykiske lidelser og psykiske problemer
Galskab i form af psykiske lidelser og psykiske problemer er et alment fælles menneskeligt fænomen. Ved at stemple enkeltpersoner sum lidende af bestemte sygdomme og diagnoser, udskilles galskaben fra det samfund, sum ofte skaber lidelser og problemer.
Vi vil gøre op med usynliggørelsen af galskaben. Vi lever i et samfund, hvor hvert 5. menneske på er eller andet tidspunkt bliver psykisk patient. Vi mener, at de tabu, der hersker omkring galskab, skaber mure blandt mennesker, - mellem dem, der bukker under og dem, der lige så godt kunne være bukket under for de krav samfundet stiller i dag. Vi vil nedbryde disse mure, fordi de giver næring til myter og skaber ubegrundet angst.
Deltagelse i Galebevægelsens aktiviteter giver mulighed for at afprivatisere psykiske problemer, forstærke følelsesmæssige oplevelser og for at udvikle et fælles ståsted med andre. Men bevægelsen tilbyder ikke et særligt beskyttende, støttende og omsorgsfuldt miljø. Oplevelserne i Galebevægelsen kan være lige så meget præget af realisme og konfrontation.
5. Vi kræver påvisning og forebyggelse af lidelsesskabende faktorer i samfundet
Dårlige familieforhold, arbejdsforhold, boligforhold og enhver form for undertrykkelse skaber galskab. Vi ønsker at afdække samfundsbetingede lidelser og tager afstand fra at man gemmer bærerne af disse lidelser og problemer bort fra samfundet.
Galebevægelsen skal også internt tage højde for disse krav, således at den samfundsmæssige undertrykkelse også modvirkes indenfor bevægelsen.
I ethvert sammenbrud ligger en protest. Vi vil bruge denne protest til at ændre de forhold, der gør mennesker til patienter. Vi vil gøre op, med patient- og klient rollen. Kun en aktiv rolle bringer mennesker ud af lidelsen.
